Ny Direktør og Service chef i Elecom

Elecom har fundet en ny direktør i egne rækker.

Det er for flere af medarbejderne et velkendt ansigt, som pr. 1. januar d.å. har overtaget direktørposten i Elecom Elevator.

Lars Hansen har igennem adskillige år været en del af bestyrelsen i Elecom, så han kender forretningen særdeles godt. Lars vil fremover have ansvaret for den daglige drift.

-Vi står overfor et spændende nyt år og jeg ser frem til et godt samarbejde med alle medarbejderne. Det er en dynamisk virksomhed som præsterer og er i en stadig positiv udvikling, siger han.

Samtidig har vi den glæde også at kunne sige velkommen til vores nye Service Chef Christian Lindberg Madsen. Christian kommer med mange års erfaring indenfor branchen, både på det ledelses- og tekniske plan. Christian er ligeledes startet pr. 1. januar i Elecom hvor han vil stå i spidsen for drift og udvikling af Serviceafdelingen.